Dette er en ny side - oktober 2012! Her er sidens tekst. Dette er en deno  Da Johan Ludvig Heiberg den 1. feb." 1844 offentliggjorde sin eftertale til "Urania", som han havde udsendt ved juletd året før, for der en "djævel" i Kierkegaard. Han udgav under pseudonymet "Nicolaus Notabene" et skrift med titlen "Forord" - forkortet "F" - med ene forord og forord til forord. I Heibergs "Efterskrift" hedder det til slut: " - Da Ovenstaaende er blevet en Eftertale istedenfor en Fortale, saa bør jeg ikke slutte uden at udtrykke min Erkjendtlighed for den gode Optagelse, som er bleven »Urania« tildeel hos vort læsende Publicum. Den næste Aargang skal, som jeg haaber, ikke staae tilbage for den første, men end mere retfærdiggjøre den Velvillie, hvormed man har modtaget den nærværende...." På samme måde forsikrer Nicolaus Notabene, angivelig to måneder efter udgivelsen af 1. oplag, »et høistæret Publikum« om, at »den udviste Velvillie og Opmærksomhed ikke er bleven en Uværdig til Deel«. Han lover endvidere, at han næste år i december vil være parat med en ny nytårsgave, som »i Elegants og Smagfuldhed Intet skal lade tilbage at fordre« I Nicolaus Notabenes Forord nr. 3 skriver Kierkegaard: " - Dog Resultatet blive hvad det nu skal blive, allerede dette er herligt at anskue Hr. Prof., naar han staaer der og prophetisk stirrer hen for sig, indtil han øiner Systemet og Realisationen af længe paatænkte Planer; eller naar han, som i disse sidste Dage, fæster Øiet paa de himmelske Ting, tæller Stjernerne, beregner deres Løb, speider efter hine fjerne Kloders himmelske Beboere, glemmende Jorden og Jordlivet, Stater, Riger, Lande, Samfund, Individer over den mageløse Opdagelse, at ogsaa i astronomisk Henseende indtager Jorden en høist respectabel Plads paa Himlen. Dog Resultatet blive, hvorledes det nu bliver, dette Sidste er og bliver af yderste Betydning, at Prof. Heiberg har kastet sig paa Astronomien. Er dette ikke en Lykke, om ei for Astronomien saa dog for Theologien? Da Hr. Prof. for et Par Aar siden i sit apokalyptiske Digt afslørede Himlens Hemmeligheder, og en tjenstvillig Kritik samt en geskæftig Opinion ikke dunkelt just lod forstaae, at Prof. Heiberg nu var bleven Dante, begyndte jeg i al Stilhed at frygte. Den, der til hiin Tid lidt omhyggelig agtede paa vore Forhold, vil vist ikke negte, at der stundom yttrede sig Phænomener, der syntes at tyde paa det Forfærdelige, at Prof. H., der tillige altid har været Philosoph, pludseligen skulde undergaae en ny Metamorphose, og træde frem som Den, der var kommen til Verden for at løse Theologiens Gaader. Dette vilde nu være blevet pudseerligt nok, men ønskeligt var det dog neppe. Nu har Prof. valgt og valgt Astronomien. Der er da ingen Fare mere; thi det vil være en let Sag fremtidigen at holde ham astronomisk beskæftiget. Fremgangsmaaden er ganske simpel, en lignende som den Pernille bruger mod Vielgeschrey i Holbergs Stundesløse. Man lader i et eller andet Blad indløbe astronomiske Forespørgseler til Hr. Prof.; i et udenlandsk Blad lader man ham afæske et astronomisk votum o. s. v. Skulde dette ikke findes tilstrækkeligt, saa vover man det Yderste. Man udklæder tvende Leietjenere som Udsendinge fra et fjernt stjernekyndigt Folk, der ere komne for at becomplimentere Hr. Prof. samt at forelægge ham en astronomisk Gaade, ved hvis Besvarelse det skal vise sig, at han er den af hiint Folk forventede Frelser. Til den Ende ere Leietjenerne saaledes instruerede: saasnart Hr. Prof. har svaret, ligegyldigt hvad, falde de paa Knæe og tilbede ham. I denne Stilling forkynde de Resten af deres Ærinde, at de ere komne for at afhente ham – jeg vedder Prof. H. skriver aldrig mere Vaudeviller, men forlader Fødeland og os Alle. See er dette ikke en Lykke for Theologien, og maa man dog ikke altid være Hr. Prof. H. taknemlig, i sin Tid at han skrev Julespøg og Nytaarsløier, i disse Dage, at han gjør Spøg og Løier ved Nytaar og gjør det saa godt, at han selv troer det er Alvor. " I Forordet til F forklarer han bl.a., hvordan Nicolaus Notabene har fået den idé at skrive en bog bestående af lutter forord. Ideen udtrykker et kompromis mellem hans egen lyst til at blive forfatter og en kone, der mener, at denne lyst vil slå skår i deres ægteskabelige lykke. I beskrivelsen af den lille, elskværdige magtkamp mellem ægtefællerne findes en lovprisning af ægteskabet, som ikke kom med i den trykte tekst. Den findes i renskriften, hvor den er blevet slettet med blyant. Med få ændringer genfindes lovprisningen imidlertid i Stadier paa Livets Vei (1845), nærmere bestemt som begyndelsen af »Adskilligt om Ægteskabet mod Indsigelser«. Dette partsindlæg, der oprindelig skulle have været udgivet sammen med »In vino veritas« under fællestitlen Vrangen og Retten, blev til i 1844,8 og den omstændighed, at det har kunnet optage en passage skrevet i renskriften af F, frister til at formode, at F også er blevet til i 1844. Nogen sikkerhed giver omstændigheden dog ikke, for i princippet kan renskriften af F have hvilet i lang tid, før den slettede passage blev genbrugt i Vrangen og Retten. Formodningen bestyrkes ganske vist af, at der i et af udkastene til Vrangen og Retten findes en bemærkning, hvori SK røber sin usikkerhed på, hvordan J.L. Heiberg vil reagere på F: »Skulde Prof. Heiberg gjøre Vrøvl i Anledning af N. Notabene, saa kan her indflettes et Punktum, at man er afskrækket af hans Exempel fra at skrive Forord, og saa lidt Ondskab« (Pap. V B 192). Ud over at indikere, at det pågældende udkast er blevet til endnu i første halvdel af 1844 eller i hvert fald kort efter udgivelsen af F 17. juni, understøtter bemærkningen formodningen om en næsten-samtidighed mellem Nicolaus Notabenes projekt og Vrangen og Retten. Men sikkerhed giver den stadig ikke. Heldigvis er der bedre hjælp at hente, når man ser på de øvrige stykker i F. Forord nr. I er formet som et satirisk forord til en nytårsgave, der hovedsagelig skyldes forlæggerens og forfatterens spekulation i publikums købelyst. Forord nr. II er, ligesom nr. I, bygget på materiale fra tiden før, ideen til F opstod. Kladden til forord nr. II (ms. 1.2), der oprindelig bar en selvstændig paginering (på den bevarede del gående fra 1-10), har bestået eller skullet bestå af to dele. Første del skulle indeholde overvejelser over anmelderens rolle og hans opgave i forhold til litteraturen, mens anden del skulle give et eksempel på Forord nr. III er skrevet efter 1. feb. 1844, da J.L. Heiberg offentliggjorde sin eftertale til Urania Forord nr. III skal forestille at være et forord til 2. oplag af den nytårsgave, som forord nr. I angiveligt skulle indlede. Forord nr. III parodierer den »Eftertale til 'Urania'«, som J.L. Heiberg offentliggjorde i Intelligensblade den 1. feb. 1844, dvs. halvanden måned efter årbogens offentliggørelse. Forord nr. IV tager tråden op fra nr. I og beskriver nytåret som den litterære højsæson for bøger, der egner sig som smagfulde julegaver. I den trykte tekst er der klare referencer til Urania for 1844, og en passage er næsten ordret hentet fra et af SKs utrykte polemiske indlæg mod Heibergs artikel »Det astronomiske Aar« i Urania. Det drejer sig om begyndelseslinierne, der i polemikken »Et lille Indlæg af Constantin Constantius Forfatteren af 'Gjentagelsen'« lyder således: "- Ved Juul kommer der Røre i Literaturen, idet flere særdeles elegante og nitide Nytaarsgaver, bestemte for Børn og Juletræer og især tjenlige til en smagfuld Præsent jage omkaps med hinanden i Adresseavisen, for, efter at have gjort furore i 14 Dage, nu af en høflig Critik at anvises Plads i en eller anden Exempelsamling som begejstrende Forskrifter for alle æsthetiske Skjønskrivere. Thi æsthetisk Skjønskrivt, der er Løsnet i vor Tids Literatur, og æsthetisk Skjønskrivt er en høist alvorlig Sag, og man uddanner sig i den, ved at lade Ideen og Tanken fare...." Forord nr. V, der retter sig satirisk mod tidens tendens til selskabsdannelse, er formet som en tale, afholdt ved en generalforsamling i »Total-Afholdenheds-Selskabet«. Forord nr. VI skal være et forord til et opbyggelsesskrift for dannede, bestående af 24 prædikener. Hver enkelt prædiken skal vise ud over sig selv og »lede Læseren hen til det Totale, hvori alene den Dannede kan opbygges« (SKS 4, 493). Som folie for dette forord bruger Nicolaus Notabene biskop J.P. Mynsters samling Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret, hvis 1. udg. var kommet i 1823, men som SK selv – ifølge regningen fra boghandler Philipsen - købte i 3. udg. den 27. juli 1843 Forord nr. VII, der kritiserer den upersonlige, kompilatoriske måde at skrive en bog på, er oprindelig skrevet som forord til Begrebet Angest Forord nr. VIII er til et planlagt tidsskrift med titlen »Philosophiske Overveielser«.